Grå torsdag.

Det var fyraften, efter at have taget toget til hvor jeg bor, satte jeg mig ind i en taxi og undskyldte turen ville være kort, bor tæt ved (10 min. gang) men var ærlig talt en doven køter den aften. Turene havde været ok, aftenen stille, nogenlunde var det gået med at hive nogle penge ind i kassen, uden at smilet var med "guld" i mund. Han var pakistaner, og da jeg sagde adressen til min bopæl, virkede han som om, at nu var aftenen gået HELT i sort. "Ja ja, jeg er ligeglad" sagde han, virkede som om han vår nået over det punkt, hvor han gad hidse sig op. Da jeg ville betale, ville han først ikke have penge, han var ikke sur, men bare så trist. Ikke over mig, turen eller for den sags skyld, jobbet. Noget andet plagede ham, havde lyst til at spørge, men man "blander" sig jo ikke, vel? Jeg betalte (forlangte smilende at måtte betale!) og forlod ham med 5kr.- i drikkepenge & et varmt håndtryk. Men han forlod ikke mig, gjorde mig lidt trist, gjorde han, og her hvor jeg sidder med "morgenkaffen (kl. 13)" bliver jeg mindet om hans meget triste blik. Havde jeg dog bare kunnet sige noget til trøst. Aftenen var ikke noget værd at skrive om, dog var to ture jeg vil dele med jer: Han løb 10m hen til bilen, satte sig pustende ind, var i pænt tøj, slips og hvid skjorte. En ægte business-uniformering. "Har sgu elendig kondi" sagde han på klingende jydsk. "Alle de fine middage gør jo sit og alle bliver fornærmede hvis man ikke spiser, hvis man ikke kommer", sagde at det er da dansk madkultur med krav, smilede og satte ham af (det var en kort tur, ca. 3 minutter), han holdt sig til hjertet et par gange, sikrede mig, at han ikke ville være alene, spurgte om han var ok, han lavede himmelvendte øjne, og forsvandt med et smil. "Er bare stresset, men tak" sagde han varmt.

Fik senere 6 Islændinge op fra Lufthavnen, som ville til Frederiksberg, til en hel banal gade som er meget kendt. De kom med en nedskrevet kørselsvejledning, på islandsk, som undrede dem meget, at jeg ikke var istand til at forstå. DOH! Måske var det derfor de undskyldte på engelsk at de var Islændinge???? Jeg kørte dem til adressen, fik mine penge, satte dem af. Ja, undskyld, jaj igge fordå vulkan-ø-sprog. HVERKEN skriftligt el. verbalt.

Der var ingen af de frække, de flabede, de dumme, de syge, alle de der weirdos forblev hjemme.

Bliver spændende at se hvad weekendens ture vil bringe.....

Der vil ske meget i mørket.