For fanden da. Minsandten om adskillige kommuner ikke gjorde det igen.... "Glemte" at salte før det var blevet så glat at saltet lå ovenpå isen og ikke rigtig kunne få fat. "Pis og lort" tænkte jeg da jeg med 15!!! Km/t kørte på en landevej ca kl 02 omkring Lille Skensved med en beruset ung mand og var ved at glide i grøften. Lige forinden havde vi haft "fornøjelsen" af en knægt som havde parkeret sin bil midt på landevejen ved et lille hus, og som blændede os begge med stavlygten. Da jeg pænt spurgte om han havde brug for hjælp, kiggede han på os, som var vi fra Mars, og sagde lettere fortørnet "jeg BOR her sgu"! "Opfør dig pænt overfor chaufføren" snerrede min kunde til ham og jeg rullede ruden op, for at undgå bonderøven, og for at undgå min kunde blive til en bonderøv, så freden kunne sænke sig igen. Jeg havde samlet ham op i Køge, efter at have kørt et selskab fra en bowlinghal til Greve og så resten til Køge, de var forundrede over, at der var slagsmål ved bowlinghallen, mellem vagterne og nogle unge tumber, som vistnok havde gjort det til en vane at kalde folk, der passer deres job, for perker, sorte svin og andet, men de er jo fulde, så det er jo iorden at være en sprog-luder!! Eller hva`? Selvfølgelig er det jo lovligt at opføre sig som en spasser, for man er jo fuld og så må man sgu gøre hvad man lyster... Kan stadig få hævet blodtrykket over den skaldede tumbe som ikke ville fatte, at øl drikker man ikke i bilen, midt under turen, sad fjolset og drak, han var både dum og fræk, og jeg fik fortalt ham på verbal-pædagogisk mane´r, at han var en idiot. Vennerne der var med i gryden, var helt enige...
Det mest triste ved den weekend var, at der var sgu ikke rigtig nogen af de spøjse ture, hvor der er noget rigtig interessant at skrive om, fulde mennesker kan faktiskt være sjove, spontane og meget interessante at køre med. I mit job, der skal man kunne lide at snakke med mennesker, for ellers så er det nok den ene triste vagt efter den anden. Sjovt nok findes der faktiskt sådanne chauffører....
Ud på søndag morgen fik jeg 7 unge op, de skulle fra Kbh. til Nørrebro, den ene af de unge var en rigtig sjov fætter sad og (nu tillader jeg mig at bruge hans "sprog") ragede pigerne i selskabet på patterne, det var hans ret, (måske er det Jørgen Leth´s søn?), talte hundesjofelt og sangskrålede i hans kæmpekæfert "LÅH LÅH LÅH LÅH", hvilken ubegribelig intelligens. Og jeg forstår godt uvenskabet der ulmede. Pigen foran betalte på en måde så det stod klart, at hun var skidetræt af at skulle betale og lægge penge ud på taxi osv.... Jeg kørte min vej.
Sidste tur på weekenden bestod i at køre en kvinde, der havde reduceret sig selv til en sæk fuld kartofler, til Vestegnen. Hun bumlede frem og tilbage, til siden og var så ude af stand til at finde sine nøgler, så jeg gravede min hjælpsomhed frem og fandt dem for hende, sagde godmorgen og fik sluttet af.
Æv, det var skide kedeligt at køre i mørket.