Ja, kære læser.
Så blev det endelig j-dag, og jeg vil som lovet fortælle om vagtens sjoveste begivenhed.
Jeg vil kalde ham for:
BOBO THE CLOWN!
Minsandten om kl ikke kun var nær de 21, og jeg var ved at sætte 7 fodbold-ungersvende af V. Gothersgade, da en meget beruset mand høfligt spurgte om jeg ville tage og køre ham hjem. Bobo var ellers en pæn og nydelig herre, som jo mere J-ølverne var røget ind, var blevet omformet til en jakkesæt udgave af en cirkusklovn, også motorikken var ændret fra statsmands-gang til Bobo "ups-jaj-schnuple-hele-schiden", hvilken performance. Jeg spurgte om han skulle betale med kort eller kontant, og han ville betale med kort. Efter megen egen-motorisk kamp, fik Bobo endelig givet mig sit kort..... Ikke sit dankort, men sit BUS-kort..... "Ha ha ha ha, Bobo majed schjåw clown, trut trut". Med slet skjult irritation, måtte jeg sige til ham, at jeg kan sgu ikke bruge buskortet til en skid, og han stak mig så sit Dankort, og kredit-freden sænkede sig i bilen. Vel ankommet til hans adresse, skulle jeg jo have hans underskrift, "Bobo schriwe unner, på aller annet end papir, supersuper-schåw Bobo", og så da Bobo skulle ud af bilen, var det at "Bobo jaj går virglid schåw" indledte sin performance. Bobo væltede ind over to parkerede biler, og jeg rejste ham op, "kan du klare dig selv nu?" spurgte jeg, og fik at vide jeg var alletiders, og da jeg satte mig ind i bilen igen, og drejede rundt, så jeg ham falde for 2-3 gang, jeg gik igen ud og rejste ham op, denne gang insisterede jeg så på at låse ham ind i opgangen, så var han da i tørvejr og varme. "Dschu er HIK alledidersch schauffør", fik han fremstammet da han kravlede ind i opgangen, døren smækkede og jeg så han lagde sig til at sove, på trappen. "Fuck Bobo, han er en klovn" tænkte jeg da jeg fortsatte ud i natten.
Resten af vagten forløb roligt, folk var glade, fest skulle der være, musik og dans, og jeg blev ramt af den nye dille, pigerne vil åbenbart fotograferes sammen med schaufføren, flere havde lommekamera og tjae, det må da siges at være bekræftelse for veludført job.
Alt kan ske i mørket.
No comments:
Post a Comment